PANEL3 Sporfossiler nr 4, 5 og 6 Umulige ribbestrukturer - Med mindre biomåtter var involveret i konstruktionen.

En af Dr. Seilachers mange fortjenester er påvisningen af  tidligere eksistens af  biologisk aktivitet udfra sedimentære sekvenser, der er umulige i sig selv. De kan imidlertid forklares ved at man antager, at der har eksisteret en form for algemåtte mellem lagene. En sådan biomåtte (de findes stadig i dag enkelte steder) har en beskyttende effekt på det sedimentlag, som de dækker. Derfor kan et sandlag med ribbestruktur forekomme ovenpå et andet sandlag med ribbestrukturer. I moderne sedimenter lader dette sig ikke gøre, idet sandkornene fra det først aflejrede sandlag af den næste vandaktivitet vil blive omlejret og indarbejdet i det efterfølgende sandlag. Det kan kun lade sig gøre, hvis det første lag er beskyttet af en skorpe eller en biomåtte. En biomåtte forsvinder med tiden og efterlader så den ved første øjekast umulige sedimentære konstruktion.

Spor 4,5 og 6

Der vises her tre eksempler på "umulige" sedimentære sekvenser.

Når to strømme mødes, dannes der en ny strøm i den resulterende retning, og strømribber på sandbunden dannes i overensstemmelse med denne resulterende retning. Når bølger fra to forskellige retninger mødes, dannes der derimod ribbestrukturer i overensstemmelse med begge bølgeretninger. Dette sker fordi sandkornene skiftevis påvirkes af den ene og den anden bølgeretning. Som et resultat opstår der interferensribber af forskellig art. Hvis bølgerne i de to retninger er af ens størrelsesorden vil ribbestrukturerne danne et netværk. En anden kombination er stigeribber, som ofte dannes på tidevandsflader, idet først dannede oscillationsribber danner afløb for den tilbageløbende tidevandsstrøm i bølgeribbetrugene.  Den tilbageløbende tidevandsstrøm kan da danne nye ribber i trugene af de tidligere dannede ribber, hvilket resulterer i "stigeribbe" strukturer. Det er imidlertid det samme sandlag, som danner begge ribberetninger ved remodeleringen af sandkornene.
På det øverste stykke ses tilsyndeladende sådanne stigeribber. Men kun tilsyneladende, thi de sidst dannede ribber er nogle steder skallet af. Dette kan ikke lade sig gøre ved normalt dannede palimsest ribber, idet det i disse er det samme sandlag, der indgår i hele ribbedannelsen. At nogle er skallet af viser, at der er tale om to forskellige perioder af ribbedannelse, og at de først dannede ribber har været beskyttet, da de næste ribber blev dannet, således at sandkorn herfra ikke kunne indgå i den nyere ribbedannelse. Hvad kan den beskyttelse have været? En saltskorpe ville være blevet opløst ved den næste oversvømmelse og en fast mineralisering ville have forårsaget dannelsen af revener og sprækker. Det mest nærliggende er at antage, at der har ligget en beskyttende biomåtte som en algefilm over sedimentet og givet det en læderagtig konsistens, hvorved de efterfølgende ribbestrukturer kunne dannes uden at remodelere de først dannede strukturer.

De to andre stykker viser ligeledes to sedimentære lag overlejret hinanden, uden at det først dannede lag er ødelagt. Og uden en synlig sedimentskorpe til adskillelse og beskyttelse af det først dannede lag.
Det nederste stykke er set fra neden, d.v.s. det er undersiden af laget, som man ser. Dette lag har udviklet "load casts" - en form for tyngdestrukturer. Det ovenpå liggende sandlag har kopieret ribberne, men er uden tyngdestrukturer. I øvrigt indikerer disse strukturer, at algemåtten må have været ret slimet, ellers ville de ikke kunne være dannet.

Det mellemste stykke viser, hvordan dannelsen af det øverste ribbelag har eroderet toppene af de nederste ribber. Det øverste sandlag udfyldte helt trugene i det nederste ribbestrukturerede lag men eroderede part af ryggene iaf det først aflejrede sandlag.

Se tegning for illustration af dette.


Gå til
*
FOSSIL ART Tidsskala  
Sporfossiler i Danmark
*
Information om udstillingen Generelt om sporfossiler Forsiden