Sporfossil nr.27   "Heksekoste"
Dette er sporfossilet Zoophycos, som for hundrede år siden blev tolket som planteaftryk eller svampe m.m. Idag er den udbredte tolkning, at der er tale om spor dannet i mudderet af ormelignende dyr.

Ved sporfossiler er morfologien ikke et resultat af vækst af et legeme. Det udtrykker i stedet et adfærdsprogram, som styrede graveaktiviteterne. Som for Arthrophycus (spor nr.24) er den grundlæggende struktur en U-formet tunnel; men til forskel fra Arthrophycus, som hovedsagelig er vertikalt struktureret, så er der for Zoophycus tale om hovedsageligt horizontale gange.
Så i stedet for at migrere opad, som ved Arthrophycus, så migrerer sporet horizontalt i større og større buer væk fra udgangspunktet. Det viste eksempel har desuden små krydslejring agtige strukturer hældende væk fra udgangspunktet (åbningene i centrum). Deres form viser, at de var konstrueret på dyrets tur tilbage til udgangspunktet. Det kan også tænkes, at en lille gang altid holdtes åben og at "stripmining" blev udført i korte bugte, hvorved denne krydslejring

spor27 Zoophycos

blev dannet. På denne måde blev hvirvlen/buerne gjort større og større. Det viste stykke har kun een bue, som på grund af den centrale hovedindgang, bevægede sig højere og højere op i sedimentet. Dette i modsætning til flere senere arter, som bevægede sig nedad og havde flere buer. Det, at der dannedes en spiral opad i sedimentet, havde den ulempe, at den anden åbning - hvis den eksisterede - af gangen på et tidspunkt ville blive krydset. Nogen, for eksempel Olivero 1994, har derfor foreslået, at den ene ende af gangen var lukket.

Hvorfor denne komplicerede graveadfærd? Stripmining af sedimentets organiske næring har længe været foreslået som et logisk svar. Størstedelen af pressestrukturerne i gangene består af ekskrementer, hvilket umiddelbart bekræfter denne tolkning. Imidlertid forekommer der også materiale fra højere niveauer og overfladen, for eksempel vulkansk aske. Så det kan også tænkes, at gangene fungerede som en form for affaldslager, så dyrets middagsbord på overfladen blev holdt rent. Eller måske er der tale om en kombination, hvor dyret får frisk næring fra sedimentoverfladen, samtidig med at det kan få bakterielt produceret næring fra sit affaldsdepot, som for eksempel kunne blive gødet med dets ekskrementer. Hvis denne bakterielt producerede næring kunne optages i flydende form (kemosymbiose) kunne dyret tænkes at bruge gangene til at pumpe denne næring op hellere end at grave i sit eget affald.

Svar på disse spørgsmål kan måske findes en dag. Man ved, at Zoophycus stadigvæk dannes nutildags i dybvandssedimenter, idet man har fundet dem i kerneboringer. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes at fange dyret, som er ansvarlig for konstruktionen. Men måske lykkes det en dag.

Der synes at være en stratigrafisk udvikling i Zoophycus imod mere komplicerede former, som det ses på tegningen.


er fra Mellem Jura.


Tilbage til
*
FOSSIL ART Tidsskala  
Sporfossiler i Danmark
*
Information om udstillingen Generelt om sporfossiler Forsiden