Spor 6a
PANEL 6a  Coxsackie Dinosaur Skin
Hvis man kører ud af New York State ad route 21 W passerer  man en vertikal klippeflade dækket med disse strukturer. de lokale kalder det for "Dinosaur hud". Professionelle geologer kommer der også for at gøre stop.  De ved, at disse bjergarter er en del af den Ordoviciske Normanskill Formation, og at strukturerne altså blev dannet længe før dinsaurernes tid. De ved også, at de blev dannet på bunden af dybhavet langt fra en dykkers rækkevidde. Klippen er en del af en såkaldt "flysch"-sekvens, som består af mere grovkornet aflejring, som er transporteret ud på dybhavet ved store skred på den mere kystnære kontinentalmargin. Normalt indgår dybhavs sedimenter i den lagpakke på havbunden, som dykker ned under de lettere kontinenter, hvor to kontinentalplader mødes. Noget af lagpakken kan dog også blive "skrabet af" og  blive udsat for tektonik og foldning, så de idag som oftest fremstår som mere eller mindre deformerede lag, der aldrig fremstår i deres originale horizontale position.
Normanskill bjergarterne blev skubbet op, da en øbue, som Japan idag, kolliderede med det gamle ameikanske kontinent ved lukningen af Ordovicium oceanet.
Da kollisionen fandt sted og Appalachian bjergene blev dannet i den Taconiske bjergkæde 150 millioner år efter afljringen i Ordovicium for  470 milllioner år siden var  lagserien allerede delvist eroderet.
Aflejringen på dybhavet fandt sted  ved at ganske fint ooze, vulkansk aske og planktoniske organismer akkummulerede med en hastighed på få millimeter om året. Til tider skete der store skred på kontinentalskråningen og en såkaldt turbidit strøm aflejrede grovere materiale ude på havbunden i graderede lag. "dinosauer huden" er bunden af en sådan turbidit aflejring.  Såkaldte "Flute casts" - erosionsstrukturer dannet lige før det grovere sand aflejredes - blev dannet, og deres form indikerer strømretningen med den smalle ende af strukturen pegende i strømretningen.  Flute casts er aldrig set på en moderne havbund, idet de umiddelbart begraves under sandet, som aflejres fra turbiditstrømmen.
Strukturerne her ligner dog ikke helt almindelige flute casts. I stedet for en radiseformså har de en mere hjerneagtig form, foruden at der er strukturer vinkelret på strømretningen. Denne slags strukturer kunne man kalde "mob casts", fordi de enkelte fordybninger ender i en ret skarp front på nedstrømssiden og derved ligner trådene i en hus rengørings moppe. Dette er vigtigt ved rekonstruktion af strømretningen. Den dybe ende peger opstrøms i normale flute casts, men nedstrøms i "mob casts".
For at få dannet disse strukturer må ler overfladen først modeleres i ribbestrukturer (erosions ribber). På denne ribbede overflade vil sand først aflejres på læsiden af ribberne og glide ned i ribbetrugene. Områder med tungere sand vil synke dybere ned i leret analogt til dannelsen af  load casts. Så to processer, krybning og loading, er kombineret i disse mobbe casts. De associerede "drag marks" er parallelle til strømretningen. De var dannet af større fragmenter bragt med af turbiditstrømmen og dannet lige efter, at det første sand havde aflejret sig.
Sådanne detaljer er væsentlige for geologens rekonstruktion af skråninger i gamle bassiner. I vores fantasi forbliver det imidlertid  "Dinosaur Hud".